I midten af december 2023 har Finansministeriet udvekslet overenskomstkrav med Centralorganisationernes Fællesudvalg, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne. Dermed er startskuddet gået til OK24.
Men hvilke områder er det egentlig, der skal forhandle under OK24?
Hovedområder i de offentlige overenskomster
Offentlige overenskomster kan inddeles i tre hovedområder: stat, regional og kommunal. Hver af disse områder har sine egne overenskomster, der dækker ansættelsesvilkår for offentligt ansatte inden for deres respektive sektorer.
Se en oversigt over, hvilke fagforeninger under Serviceforbundet der skal forhandle her:
Hvilke grupper under Serviceforbundet forhandler?
Det statslige område
- Fagfotografer, inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen samt helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommisionering
- Kantineledere
- Lodsmedhjælpere
- Tandteknikere – Håndværkeroverenskomsten
- Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU
- Konsulenter, forbundssekretærer og projektsekretærer
- Vagtfunktionærer
- Tjenestemænd
- Radiotelegrafister
- Jordbrugskontrollører
- Tilsynsfunktionærer ved Eksportautoriserede slagterier
- Fængselslærere, pædagoger m.fl. i Kriminalforsorgen
- FAKK Tjenestemand
- FAKK Tjenestemandslignende
- FAKK Overenskomstansatte
- Kirketjenere Tjenestemand
- Kirketjenere Overenskomstansatte
Det regionale område
- Ørepropteknikere og frisører – Håndværkeroverenskomsten
Det kommunale område
- Sikkerhedsmedarbejdere ved kommunale lufthavne samt ejendomsfunktionærer, museumsbetjente og tilsynsførende i Københavns Kommuner og Frederiksberg Kommune
- Tandteknikere – Håndværkeroverenskomsten
Det private område
- Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
- Kliniske tandteknikere ved LKT
- Inseminører ved Hatting
Høje forventninger
Forhandlerne går ind til overenskomstforhandlingerne efter en periode med høj inflation, der har medført et betydeligt reallønstab for alle ansatte. Men den økonomiske fremgang og den nye overenskomst i den private sektor fra 2023 (OK23), hvor der er indgået toårige forlig med tocifrede økonomiske rammer, har skabt forventninger blandt offentligt ansatte om mere end bare at sikre deres realløn ved OK24.
Disse forventninger skyldes dels forringet købekraft, dels en øget politisk indflydelse på aftalemodellen siden afslutningen af OK21.
Trepartsaftale sikrede bedre løn til nogle grupper
I december 2023 blev der indgået en trepartsaftale, der havde til formål at tackle fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor. En trepartsaftale er kort fortalt en forhandling mellem regeringen, arbejdsgiverorganisationer (fx Kommunernes Landsforening) og fagforeninger eller andre lønmodtagerorganisationer (fx Fagbevægelsens Hovedorganisation).
En central del af forhandlingerne omhandlede en ekstraordinær ramme på 1 milliard kroner i 2024, stigende til 3 milliarder kroner i 2030, som skal gå til forbedring af løn og arbejdsvilkår til visse grupper i den offentlige velfærdssektor.
Aftalen omfatter også ændringer i arbejdsorganisering, lokal løndannelse og sammenkædning af overenskomsterne.
Hvilke temaer kommer til at præge OK24?
Trepartsforhandlingerne blev afsluttet meget kort tid før udveksling af krav og har derfor vanskeliggjort forberedelsen af forhandlingerne. Treparten kommer også til at påvirke forhandlinger direkte, da en lang række elementer i aftalen skal endeligt aftales eller forhandles færdigt under OK24, især i den kommunale og regionale sektor.
Følgende temaer kommer højest sandsynligt til at fylde i forhandlingerne: lokalløn, tidsmæssig fleksibilitet, arbejdsmiljø, bæredygtigt arbejdsliv, pension og det lokale samarbejde.
For både Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne vil fleksibilitet i arbejdstiden og kompetenceudvikling være vigtige temaer. Inden for temaet tidsmæssig fleksibilitet vil flere på fuldtid og vagtarbejdet sandsynligvis også blive et omdrejningspunkt, som følge af trepartsaftalen.
Treparten har stor indflydelse på forhandlingerne
Akademikerne har besluttet at føre selvstændige forhandlinger på grund af vanskelighederne med at koordinere lønkrav inden for Forhandlingsfælleskabet i optakten til OK24. Dette skyldes især det intense pres fra trepartsforhandlingerne, som har lovet lønstigninger til bestemte grupper.
Det forventes, at de involverede parter vil udvise forsigtighed med at fremsætte kontroversielle krav, fordi treparten i forvejen skaber vanskeligheder for forhandlingerne. Da treparten allerede har skævdelt løn til nogle grupper, vil parterne også være tilbageholdende med yderligere skævdeling.
Muligvis vil der blive aftalt organisationsmidler, som kan bruges til at forbedre overenskomsterne for de enkelte grupper, hvilket kan mindske risikoen for konflikt. Derudover har parterne på det kommunale og regionale område i treparten besluttet at afslutte forhandlingerne i forligsinstitutionen og lade sig sammenkæde. Det brede flertal skal sikre, at enkeltgrupper ikke ender i konflikt.
Treparten får altså stor betydning for OK24, men den rækker helt frem til OK26. Et udvalgsarbejde om bæredygtig og fleksibel løndannelse, en pulje på 1 mia. kroner til lokal løndannelse og midler til arbejdsmiljøindsatsen skal tages op ved OK26.
Kilde: FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudie
